Er det en dårlig vane at

vugge sin baby?

Indlæg skrevet af
Camilla Ejsing, børneergoterapeut.

Af Camilla Ejsing, børneergoterapeut med +5 års erfaring i små børns sansemotoriske udvikling.
Juni 2020. @boerneergoen

At vugge sit lille barn…

…for at få det til at falde til ro og måske også i søvn, er ofte noget jeg hører italesat af andre som ”en dårlig vane”. Her vil jeg komme med mit besyv på, hvorfor det at lade en baby sove i en slyngevugge, der bevæger sig, bære dem i en vikle, mens man går rundt eller at sidde og rokke på en bold, i min faglige optik ikke er ”en dårlig vane”, men en metode til at hjælpe det lille barns nervesystem i ro på, som endda understøtter deres videre udvikling.


Livet uden for livmoderen
er en stor omvæltning for en babys nervesystem. Sanserne har alle udviklet sig gennem fosterlivet og er blevet brugt flittigt i det skærmede miljø, hvor tyngdekraften ikke var en faktor gennem spark, kolbøtter, mundfulde af fostervand, lyde osv. En enkelt sans får dog først mulighed for virkelig at udvikle sig når baby er født, nemlig synet. Baby bliver født ud i en verden hvor der pludselig er rigtig mange synsindtryk og tyngdekraften at forholde sig til og lære ud fra.

De mange nye indtryk er en voldsom forandring. Når en baby skal finde ro til at lukke øjnene og sove, kan det være hensigtsmæssigt at skabe et


miljø, der minder om livet i livmoderen. Derinde var der få visuelle stimuli, baby blev tæt omsluttet af den fostersæk de lå i og blev ofte også lullet i søvn gennem de vuggende bevægelser, der opstod i fostervandet, når mor bevægede sig omkring. Mange af os, der har oplevet graviditeter, har sikkert også oplevet, at baby er helt rolig og sover størstedelen af dagen, mens vi bevæger os rundt. Når vi så ligger stille på sofaen eller i vores seng om natten vågner baby og bliver ekstra aktiv derinde.

Når et spædbarn græder, er det så heldigt, at vi voksne næsten altid helt intuitivt tager det lille spædbarn op til os, omfavner det og begynder at vugge det, oftest i en fast rytme, på 80-120x pr minut, mens vi nynner eller synger med en blid stemme. Vi ved nemlig instinktivt, at sansestimuli som at vugge op og ned, der påvirker buegangene i det indre øre, kan være med til at berolige nervesystemet. En hypotese for, at vi søger rytmen på 80-120x pr minut, er at lære den lille krops nervesystem at finde ind i og blive i en af de vigtigste rytmer når vi er i ro, nemlig hvilepulsen. Små børn har en væsentlig højere hvilepuls end voksne.

At kunne holde en fast rytme, er generelt et vigtigt vilkår for vores udvikling. Man skal lære at krybe, kravle og gå i en rytme, når vi skal lære at tale skal vi lære at følge den rytme, det sprog vi taler har. Vores øjne skal også helst læse i en fast rytme. En grundlæggende kropslig forståelse for fast rytme, er altså et vigtigt grundlag for måden vi bevæger og udvikler os på. Der findes desværre også børn, som ikke bliver vugget og beroliget som så. En af hypoteserne for, at børn, der har været systematisk omsorgssvigtede som små, ofte har svært ved at fastholde rytmer er b.la, at de ikke er blevet vugget som små.

De fleste af os forbinder de bevægelser en hængekøje, en rokkende gyngestol eller en båd der vugger på små bølger med ro, de ensformige vuggende bevægelser der opfattes i vores indre øre, dæmper vores arosal (grad af vågenhed).  Når vi vugger baby op og ned fører det derfor ofte til at deres puls sænkes, de falder til ro og ofte også videre til søvn. Søvn er et af de basale behov og er derfor en vigtig faktor for trivsel og udvikling.
Så i min optik kan du med ro i sjælen lade dit barn sove eller hjælpe dit barn til at falde i søvn gennem rytmiske bevægelser og omslutnig.

Info

MEMBANTU ApS

Smedevangen 4
DK - 3540 Lynge
info@membantu.dk

CVR: 39332140

Kontakt

14 + 5 =

0
Din kurv